Om os
Ambitiøs investering
HL Management er et seriøst og ambitiøst investerings- og property asset management selskab, der blev stiftet i 2017 med base i det indre København.
I HL Management yder vi både en markedsmæssig-, finansiel- og ejendomsteknisk rådgivning og forestår investeringer i ejendomme på vegne af vores investorer. Ejendommene placeres i én af vores fonde ud fra den enkelte ejendoms karakteristika.
Ved hver investering har vi fuld fokus på, hvordan vi bedst udnytter vores markedskendskab, vores netværk til at købe de bedste investeringsejendomme og vores kompetencer indenfor værdioptimering, så vi kan realisere den enkelte investeringsejendoms potentiale, og derved sikre vores investorer det bedst mulige afkast.
Markedskendskab er afgørende
Vi har et indgående kendskab til og viden om ejendomsmarkedet, dets tendenser, lovgivning og udvikling. Det er afgørende for, at vi kan yde en tilfredsstillende ejendomsrådgivning. Vores rådgivning tager udgangspunkt i, at vi kender hvert et hjørne af de ejendomme, vi investerer i, og hver en detalje i ejendommens drift og økonomi.
Professionelt samarbejde
Vi indgår gerne i en tæt dialog med bl.a. ejendomsmæglere, ejendoms- og byggeselskaber og rådgivere, når vi skal finde de bedst egnede ejendomme med det største udviklingspotentiale, der kan generere det optimale afkast til vores investorer.
Vores tilgang til et samarbejde er at indgå i professionelle partnerskaber, hvor alle parter indgår i en tæt dialog og bidrager til, at investeringen eller byggeprojektet gennemføres til tiden og på de aftalte vilkår.
Vi er overbeviste om, at vi via et indgående kendskab til ejendomsmarkedet kan indgå i de rigtige samarbejdsrelationer i forhold til den enkelte ejendom eller ejendomsprojekt.